PLANLÆG DIT NYE BADEVÆRELSE
3 nemme trin til at gøre din drøm til virkelighed
Det tager tid at planlægge en badeværelsesrenovering. Medmindre du er professionel eller har været igennem processen et par gange tidligere, kan hele processen og de mange beslutninger være meget overvældende. Men med den rigtige planlægning kan det være en sjov, kreativ og belønnende oplevelse, lige fra at finde dit favorit design til at beslutte opsætningen af badeværelset og vælge møbler og badeværelsesprodukter til dit nye badeværelse.
Lad os se på, hvordan du kan komme i gang.
1. Fastlæg et budget
Uanset, om du renoverer badeværelse eller laver et nyt badeværelse fra bunden, så anbefaler vi, at du tidligt i processen finder ud af, hvor meget du er villig til at investere - sådan cirka. Dette vil hjælpe dig med at prioritere, vad der er vigtigt for dig i et nyt badeværelse. Og det vil hjælpe dig med at beslutte badeværelsesdesignet, badeværelsesmøbler, produkter generelt og funktioner: skal der være plads til et badekar, hvis budgettet tillader det eller skal du holde dig til en bruseniche for at spare.
2. Planlæg opsætning af badeværelset
Tegn dit nye badeværelses opsætning på et papir. Marker døre og vinduer, inden du tegner de større ting, såsom badekar og håndvask. Prøv at placere elementerne i forskellige hjørner af rummet eller på modsatte sider for at se, hvordan det ser ud.
Placeringen af badet og toilettet er ofte bestemt på forhånd af de eksisterende rørinstallationer. hvis du ikke behøver at flytte eksisterende installationer, så vil omkostningerne blive mindre. Og du har stadig frihed til at beslutte, hvor alle de andre elementer skal placeres.
3. Beslut dig for en badeværelsesstil
Start med at indsamle billeder fra forskellige livsstilsmagasiner og blogs om badeværelsesdesign, som fanger dit øje og giver dig inspiration. Beslut dig for, hvad det er, du godt kan lide ved billederne. Er det farven på væggen, den hyggelige belysning eller de moderne materialer? Tjek Pinterests moodboard for badeværelser ud og dyk ind i de forskellige kategorier. Find ud af, hvilken stil du kan lide og skab dit eget moodboard på Pinterest ved at gemme dine favoritter. Del med din familie for at få deres idéer.
Find ud af, hvilket badeværelsesdesign der passer til din stil
Planlæg dit nye badeværelse
Nu da du har besluttet dig for at lave et nyt badeværelse eller renovere et eksisterende badeværelse, er det godt at holde sig til en struktureret plan: vælg den rigtige lokation og fastlæg dit budget, se derefter på detaljerne og nyd at udvælge dine favoritter blandt forskellige badeværelsesdesign.
Vil du tale med en professionel om dit badeværelse?
Få inspiration fra Ifö brochurer
Vil du forny dit badeværelse eller lave en komplet renovering?
Kig vores badeværelsesbrochurer igennem for mere inspiration!